Sidste åbningsdag i Weinerei 1.0

2011 14. april
af Holmgård


I morgen, fredag den 15. april 2011, fejrer Weinerei sin 1-års fødselsdag med for sidste gang at holde åbent i Holsteinsgade 27. Der er ekstra gode smagsprøver og lukke-/flyttetilbud fra kl. 15 til 19. Alle butikkens kollektivister er til stede.

Det er nok ikke undgået din opmærksomhed, at Weinerei har opført sig en lille smule utilregneligt og ustabilt de senere måneder. Årsagen har været en vis udskiftning i vinkollektivets deltagere sammen med det faktum, at en længe ønsket opsigelse af kælderlokalerne i Holsteinsgade blev effektueret hen over julen. Med udgangen af indeværende måned er hele kælderen rømmet.

Således kan Weinerei – stadig så vidt vides landets eneste vinkollektiv – fejre sin 1-års fødselsdag (vi åbnede fredag den 16. april 2010) med at sige farvel til de fædrende gemakker og forhåbentlig til dig, der gjorde det første år til en mere hyggelig og underholdende end egentlig lukrativ affære (det vidste vi nok også godt). Fra kl. 15 til 19 er der åbent for salg, sludder og blandet fredagsslabberas.

Weinerei genåbner i Ryesgade 30 fredag den 5. august kl. 14 til 20

Vi glæder os til at byde dig velkommen i de nye lokaler på Nørrebro til sommer, når vi har fået interiøret på plads, og du er kommet hjem fra Rhodos. Sæt kryds med det samme, og følg med på facebook, når tiden nærmer sig.

Vi glæder os til at se dig på fredag.

Hele holdet – Jacob, Niels, Benjamin, Magnus, Emil og Rasmus

Endnu ingen kommentarer

Læg et svar

Bemærk: Du må bruge grundlæggende XHTML i dine kommentarer. Din mail-adresse vil aldrig blive offentliggjort.

Abonnér på dette kommentarfeed via RSS